Hej. Jeg er førtidspensionist og har endelig fundet noget jeg kan bruge min tid på her. Glæd jer til alle mine indlæg, som kan handle om alt lige fra skysovs til månerejser. Jeg har for første gang i mit liv, masser af tid til at lave lige det som jeg ønsker. Det vil vise sig herinde i form af artikler i massevis. Jeg vil skrive hver gang lysten melder sig, og det gør den ret tit. Jeg har altid haft en lille forfatter gemt i mig, og nu har jeg endelig mulighed for at skrive, når jeg har lyst.

Jeg har en lille fantasi om at lave en bog herinde, som bliver delt op i flere afsnit. Så vil jeg udgive et kapitel af gangen som man kan læse når man har tid og lyst. Jeg mangler dog stadig at være helt sikker på hvilket emne jeg vil kaste mig over. Mine første tanker er at skrive en krimi, men dem er der så mange af, så måske jeg lige skulle tænke lidt mere over det, inden at jeg går i gang med projektet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website