De færreste kan undvære internet i længere tid ad gangen, og derfor har så godt som alle husstande en bredbåndsforbindelse. Det er imidlertid langt fra alle, der sørger for at lave et årligt gennemtjek af deres bredbåndsløsning, og det har den konsekvens, at de betaler alt for meget for deres internetforbindelse. Samlino.dk giver her gode råd til, hvordan du kan spare penge på din bredbåndsløsning.

Afdæk dit behov

Først og fremmest bør du afdække dit behov. Bor du alene, og er du den eneste bruger af internetforbindelsen, eller bor du sammen med partner og børn, og bruger I alle den samme bredbåndsforbindelse? Stil også dig selv spørgsmålet omkring hvad du bruger internettet til. Streamer du meget, eller bruger du primært internettet til at tjekke mails og surfe rundt?

Hvis du er alene om at bruge internetforbindelsen, og bruger det både til at surfe rundt på nettet samt til streaming, burde du godt kunne klare dig med en 10 Mbit-forbindelse. Er I derimod en familie, som alle skal kunne bruge internettet samtidig, så skal I formentlig have en 20 Mbit-forbindelse.

Sammenlign priser på bredbånd

Du bør aldrig bare vælge den første bredbåndsløsning, du falder over. Sørg i stedet for at indsamle priser fra flere forskellige internetudbydere, så du har noget at sammenligne med. Den letteste måde at gøre det på er ved at anvende en sammenligningsportal som Samlino.dk, der giver dig det fulde overblik på få minutter. Når du har indstillet filtrene ud fra de behov, som du afdækkede tidligere, finder sammenligningstjenesten de billigste bredbåndsforbindelser på markedet til dig.

Kontakt din internetudbyder

Der er ingen, der siger, at du absolut skal vælge den billigste udbyder, du finder frem til, når du indhenter priser på bredbånd. Du kan også bruge din viden om markedet og de andre internetudbyderes priser til at forhandle med din nuværende bredbåndsudbyder. For måske er du i virkeligheden ret tilfreds med denne?

Ring din internetudbyder op og fortæl at du har fundet et bedre tilbud hos en af deres konkurrenter (hvis det er tilfældet). Nævn også gerne at du på den baggrund overvejer at skifte internetudbyder. Spørg derefter din nuværende internetudbyder, om denne kan give dig et bedre tilbud end det, du har nu. Ofte vil udbyderen gå meget langt for at beholde dig som kunde, da det er dyrt for dem at miste kunder og skulle ud at skaffe nye. Der er altså en god chance for, at du vil få tilbudt en reduceret pris eller en bedre service.

Skift internetudbyder

Hvis din internetudbyder ikke kan tilbyde dig noget bedre, end det du har nu, og du ved sammenligningen af priser på bredbånd fandt et bedre tilbud, skal du ikke tøve med at skifte udbyder. Det er hverken besværligt eller tidskrævende at skifte internetudbyder, og i nogle tilfælde kan det spare dig for adskillige tusinde kroner om året.

Du skal dog være opmærksom på, at du hos nogle internetudbydere er bundet af en bindingsperiode på op til seks måneder. Vent med at skifte udbyder til bindingsperioden er udløbet, da du ellers kommer til at betale for to internetabonnementer på samme tid.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website